Hvad nu hvis, hvad nu hvis….. 2/2

I denne tid kan der være mange negative vibrationer i luften. Nogle arbejder hjemmefra og skal forholde sig til børn, kone/mand samtidig med at jobbet skal passes. Arbejdstiderne bliver måske mere flydende og hvornår har du reelt fri.

Der er kun en der kan passe på dig i denne nye dagligdag og det er dig selv. Hvordan sikrer du dig, at du bevarer dit gode humør og motivation selvom daglig dagen er anderledes? Som i vores sidste nyhedsbrev vil vi fremhæve vejrtrækningen. Det er noget du altid har med dig og som du selv har mulighed for at styre. Denne øvelse giver fokus, sørger for at du kommer i nu’et, det vil sige slipper bekymringerne.

Sæt dig godt til rette, tag højre pegefinger og langefinger op og placer dem imellem dine øjenbryn. Luk af for venstre næsebor med højre ringefinger og træk vejret blidt ind igennem højre næsebor. Luk af for begge næsebor og hold vejret imens du tæller til 2, ånd ud gennem venstre næsebor. Det skal være en blid vejrtrækning, hvor at du får luften helt ned i lungespidserne. Læg venstre hånd med håndfladen opad på venstre ben og luk øjnene. Fortsæt din vejrtrækning med at trækkevejret ind af venstre næsebor, hold på to og ånd ud af det højre næsebor.

 

Se øvelsen her (tager 5 minutter):